Det har længe været en kendt teknologi, at biobrændstof med mindre modifikationer, kan anvendes som brændstof i visse typer motorer. For at anvende biobrændstof som brændstof og at dette bidrager til at nå Danmarks klima mål, er det vigtigt at det biobrændstoffet er bæredygtigt og reducerer de samlede CO2 udledninger set over hele livscyklussen i forhold til fossil olie.
Skibsfarten har allerede i en del år, på forsøgsbasis og med særlig tilladelse, anvendt bio-brændstoffer, enten som et mix med det olie skibet allerede har om bord eller i sin rene form. At det har været på forsøgsbasis, skyldes de krav der er til det anvendte brændstof jf. MARPOL, og om bio-brændstofferne kunne opfylde disse krav, uden at skade de tekniske anlæg om bord på skibet og uden at kompromittere med sikkerhed for skib, miljø og mandskab om bord.
Det er på baggrund af disse vellykkede forsøg, at IMO har udsendt et cirkulære (MEPC.1/Circ.795/Rev.8), der er en fortolkning af MARPOL Annex VI. Søfartsstyrelsen har valgt at anerkende disse fortolkninger, således at der ikke længere skal udstedes særlige tilladelser for anvendelse af biobrændstoffer, når anvendelsen af biobrændstoffer følger fortolkningerne i nævnte cirkulære.
Generelt gælder følgende:
- at skibe kan iblande op til 30% biobrændstof og at dette betragtes som ”almindelig brændstof” jf. regel 18.3.1. (Testtilladelse er ikke nødvendigt her længere)
- at skibe der er NOx certificeret og hvor der ikke er foretaget ændringer i motorernes kritiske komponenter eller kritiske parametre, kan iblande/anvende 30 – 100% biobrændstof, og
- at skibe der ikke er NOx-certificeret, typisk ældre skibe – eller skibe hvor der er ændret i de kritiske komponenter elle parametre skal dokumentere at de ikke overskrider NOx grænserne ved målinger i overensstemmelse med NOx Technical Code 2008 regel 6.3 eller 6.4 og regel 18.3.2.2. (Her kræves derfor stadig en testtilladelse).
Desuden skal biobrændstoffet opfylde gældende standarder for brændstof eksempelvis ISO 8217, samt være certificeret i henhold til en anerkendt standard for bæredygtigt ophav eksempelvis VE II, ISCC, RSB eller tilsvarende.
Hele området er under delt ressort mellem Søfartsstyrelsen og Miljøstyrelsen. Grundlæggende kan nævnes at det er fordelt således, at Miljøstyrelsen er ansvarlig for reglerne om udledning, og Søfartsstyrelsen er ansvarlig for reglerne om de tekniske installationer om bord i skibene, herunder journaler og planer.