Anerkendelse af uddannelse og fartstid fra Søværnet

Medarbejdere i Søværnet kan sejle som ubefaren eller befaren skibsassistent eller som styrmand med en kystskippereksamen i handelsskibe.

Søværnets Basisuddannelse indeholder den grundlæggende sikkerhedsuddannelse, som også kendes fra STCW-konventionen, herunder generel træning i sømandskab. Uddannelsen kan sidestilles med skibsassistentuddannelsen (ubefaren skibsassistent) ved at supplere basisuddannelsen med tjeneste i Søværnets enheder svarende til 100 havdage, som er den betegnelse Søværnet anvender for fartstid.

Havdage skal optjenes i skibe tilhørende Søværnet med en bruttotonnage over 20.

Du kan dokumentere din fartstid på forskellige måder:

  • Kopi af søfartsbog
  • Farttidserklæring

Farttidserklæringen skal indeholde udskrift af ”effektiv fartstid” med angivelse af skibstypen. Den skal være underskrevet af skibschefen (skibsfører eller kaptajn)

Læs mere om fartstid

Optjening af fartstid til højere sønæringsbevis skal ske efter de gældende bestemmelser i sønæringsbekendtgørelsen.

Til erhvervelse af kvalifikationsbevis som befaren skibsassistent skal du kontakte en søfartsskole.

Liste over søfartsskoler

For at blive optaget på en skole skal du opfylde følgende:

  • opfylder krav som ubefaren skibsassistent
  • har gennemført afslutningskursus for skibsassistent eller skibsassistentuddannelse med svendebrev,
  • har erhvervet mindst 360 havdage, og
  • er i besiddelse af gyldigt vagtholdsbevis.

Bevis som Befaren skibsassistent samt Vagtholdsbevis udstedes af skolen efter endt afslutningskursus.

Til erhvervelse af kvalifikationsbevis som ubefaren skibsassistent kræves det, at du:

  • har gennemført Basisuddannelse fra Søværnet
  • kan dokumentere 100 havdage i Søværnets skibe
  • har genopfriskning af søsikkerhed og brandbekæmpelse i skibe inden for de seneste 5 år STCW A VI/1-1 og 1-2
  • har gyldigt sundhedsbevis (Skikket til udkig) - Søværnets lægeattest kan byttes til Sundhedsbevis hos SFS.
  • har vagtholdsbevis (Dette er ikke et krav, men såfremt det ønskes, skal det ansøges om sammen med ansøgning til Ubefaren skibsassistent)

Søg her om kvalifikations bevis som ubefaren skibsassistent

Til erhvervelse af sønæringsbevis som styrmand af 4. grad kræves det, at du:

Efter bestået eksamen kan du søge om erhvervelse af sønæringsbevis hos Søfartsstyrelsen.