MLC-syn

Maritime Labour Convention (MLC) sikrer, at dine ansættelsesforhold er i orden. Det gælder lige fra indgåelse af ansættelsesaftaler over hjemrejseret til arbejdsmiljø og social sikring.

Hvad betyder MLC for dig og dit skib?

Alle danske skibe uanset størrelse. De deles op i to grupper:

  • Skibe, der skal have et syn og et certifikat:
    • Last- og pas​sagerskibe med en bruttotonnage på 500 eller derover, som sejler i international fart.
  • Skibe, der kun skal have et syn (men som kan foretage frivillig certificering):
    • Last- og passagerskibe med en bruttotonnage på 500 eller derover, som udelukkende sejler i national fart.
    • Last- og passa​gerskibe med en bruttotonnage under 500.

Bemandede pramme vil efter en konkret vurdering også være omfattet af reglerne. Fiskeskibe er ikke omfattet.

Klassifikationsselskaberne (RO) syner alle klassede lastskibe:

  • Kontakt skibets klassifikationsselskab for afholdelse af MLC-syn samt certificering.
  • Ansøg Søfartsstyrelsen om udstedelse af DMLC, part I.

Søfartsstyrelsen syner alle passagerskibe og uklassede lastskibe:

  • Kontakt Søfartsstyrelsen på cfs@dma.dk for afholdelse af MLC-syn samt certificering.
  • Indsend følgende:
  • Skibets navn, IMO-nr. eller kaldesignal
  • Udkast til DMLC, Part II
  • Dokumenter, der henvises til i DMLC, Part II
  • Dokumentation for skibets eventuelle dispensationer vedrørende opholdsrum og fritidsfaciliteter
  • Rederiets procedure for behandling af klager om bord.
  • Hvis nedenstående dokumenter er relevante for det pågældende skib, sendes disse også til Søfartsstyrelsen inden synet:
  • Stikprøve af de søfarendes arbejds- eller hviletidsskema
  • Dokumentation, hvis der anvendes forhyrings- og formidlingstjenester
  • Tegning over aptering, hvis der er tale om en nybygning, eller der er sket større reparationer efter den 20. august 2013
  • Dokumenteret lønningsliste, der viser, hvor ofte den søfarende får hyre
  • Skema over arbejdets tilrettelæggelse om bord
  • Standardformat for den søfarendes ansættelsesaftale, hvis det er relevant, og en sådan anvendes af rederiet.

Ved syn kommer en skibsinspektør om bord og tjekker, om skibet har implementeret MLC-kravene. Er alt i orden, udstedes et MLC-certifikat​.

Læs mere om MLC-certifikatet

Skibe, som ikke skal MLC-certificeres, får i stedet påført synsrapporten, at det er blevet synet i henhold til MLC.

Skibe, der skal have syn og et certifikat (herunder også frivillig certificering), skal gennemgå følgende:

  • Et første syn
  • Et mellemliggende syn mellem anden og tredje årsdag for udstedelse af certifikatet
  • Et fornyelsessyn senest med fem års mellemrum.

Skibe, der kun skal have et syn, skal gennemgå følgende:

  • Et første syn
  • Fornyelsessyn med mellemrum af maksimalt tre år.

Synet afholdes som udgangspunkt sammen med ISM/SMC-audit eller i forbindelse med førstkommende eksisterende syn på områderne konstruktion, udrustning eller skrog.

For skibe, der ikke er i brug, kan Søfartsstyrelsen tillade, at periodiske syn helt eller delvis undlades.

Efter større reparationer og/eller ombygninger, der ændrer opholdsrummene væsentligt, foretages et helt eller delvist syn.

Læs mere om søfarendes rettigheder, herunder ansættelsesforhold, social sikring og klager over arbejds- og levevilkår.

Et MLC-syn omfatter 16 punkter

Mindstealderen for, at en søfarende må arbejde på et dansk skib, er den, der følger af MLC, dvs. 16 år. Til værn for søfarende mellem 16 og 18 år er der fastsat særlige regler om hviletid, natarbejde m.v., som omtales nedenfor.

Lov om søfarendes ansættelsesforhold m.v., § 4, Regler om minimumsalder

​Skibskokke foreskrevet i skibets besætningsfastsættelse må ikke være under 18 år.

Lov om skibes besætning, § 8, Skibskokke​

Hviletid

Regler om forbud mod natarbejde m.v. for unge under 18 år

En søfarende under 18 år skal have en hvileperiode på mindst 12 timer inden for arbejdsdøgnet. En søfarende under 18 år må ikke arbejde i perioden mellem kl. 20 og kl. 6.00, og denne periode fastlægger begrebet nat. Skibsføreren kan dog kræve, at søfarende under 18 år arbejder, når det er nødvendigt af hensyn til skibets, ombordværendes eller lastens umiddelbare sikkerhed eller for at bistå andre skibe eller personer i havsnød.

For søfarende under 18 år, der går vagt, kan hvileperioden på 12 timer højst deles i 2 perioder, hvoraf den ene skal være på mindst 8 timer og ligge i tidsrummet mellem kl. 20.00 og kl. 6.00.

Forbuddet mod natarbejde gælder dog ikke, hvis anden placering er nødvendig som led i en erhvervsuddannelse, en af Søfartsstyrelsen godkendt maritim uddannelse eller tilsvarende uddannelse af mindst 2 års varighed, som giver erhvervskompetence.

Bekendtgørelse om søfarendes hviletid​

Arbejdsmiljø i skibe

Søfarende under 18 år må ikke udføre arbejde, der er sundhedsskadeligt. Kapitel I, afsnit B, indeholder en beskrivelse af arbejde, der vurderes som sundhedsskadeligt for unge søfarende. Det gælder f.eks. beskæftigelse med visse tekniske hjælpemidler.

Unge søfarende må ikke udsættes for støj eller vibrationer, der kan bringe deres sundhed i fare. Herudover er bl.a. beskæftigelse i omgivelser eller arbejde, der på grund af ekstremt høje eller ekstremt lave temperaturer kan bringe unge søfarendes sikkerhed i fare, forbudt, ligesom unge søfarende ikke må beskæftiges med eller på anden måde udsættes for påvirkninger fra farlige stoffer og materialer.

En søfarende under 18 år må dog udføre visse former for risikofyldt arbejde, i det omfang dette er nødvendigt for gennemførelse af visse former for uddannelse. For arbejde efter uddannelsens afslutning gælder samme undtagelser, i det omfang de er nødvendige for den unges beskæftigelse, og under forudsætning af at den pågældende fortsat er under 18 år.

Søfartsstyrelsens meddelelser A, kapitel I, afsnit B, Unges arbejde i skibe​

Søfarende skal stille gyldigt sundhedsbevis til rådighed for skibsføreren for at arbejde på et skib. Beviset skal dokumentere, at den søfarende er fundet egnet til skibstjeneste, evt. med visse begrænsninger, gennem den særlige lægeundersøgelse for søfarende og fiskere.

Den søfarende, der tiltræder tjeneste på et skib, skal stille sit sundhedsbevis til rådighed for skibsføreren, så længe den ansatte gør tjeneste om bord.

Bekendtgørelse om lægeundersøgelse af søfarende og fiskere​

Sundhedsbeviset skal være udstedt af en myndighed, der har implementeret den internationale konvention om uddannelse af søfarende, om sønæring og om vagthold (STCW) og ratificeret konventionen om søfarendes arbejdsforhold (MLC).

Søfartsstyrelsen fastsætter form og indhold af sundhedsbeviser udstedt i Danmark. Beviserne udfærdiges både på dansk og engelsk på baggrund af en lægeundersøgelse af den søfarende.

Læs mere om lægeundersøgelsen

Søfartslæger

Lægeundersøgelsen må i Danmark kun foretages af de af Søfartsstyrelsen udpegede

øfartslæger, der er tildelt et særligt søfartslægenummer. I Grønland kan undersøgelsen foretages af en behørigt kvalificeret læge.

Liste over søfartslæger i Danmark

Søfartslægen anvender den af Søfartsstyrelsen foreskrevne digitale lægeattestblanket, der bl.a. fastlægger omfanget af lægeundersøgelsen, og om den søfarende er skikket til udkig. Lægen skal sende resultatet af lægeundersøgelsen til Søfartsstyrelsen ved anvendelse af et digitalt indberetningssystem. Sundhedsbevis kan udstedes ved automatisk databehandling på baggrund af resultatet af lægeundersøgelsen.

Gyldighedsperiode

For søfarende på 18 år og derover har lægeundersøgelsen og dermed også sundhedsbeviset en gyldighed på 2 år regnet fra datoen for undersøgelsen, mens lægeundersøgelsen for søfarende under 18 år har en gyldighed på 1 år. Den undersøgende læge kan dog begrænse lægeundersøgelsen og dermed også sundhedsbevisets gyldighedsperiode. Udløber sundhedsbevisets gyldighedsperiode under en skibsrejse, bevarer beviset sin gyldighed indtil første anløb af en havn, hvor undersøgelsen kan finde sted uden unødigt ophold, dog højst i 3 måneder fra udløbsdato.

Klage

Søfartslægens afgørelse om, at en søfarende er uegnet til skibstjeneste eller egnet med begrænsninger, og den deraf følgende påtegning i sundhedsbeviset kan indbringes skriftligt for det særlige Ankenævn for Søfartsforhold, der bl.a. repræsenterer søfartsmedicinsk viden. Ankenævnet er en dansk uafhængig offentlig myndighed. For afgørelser om syns- og høreevnens betydning for arbejde i skib er Søfartsstyrelsen klagemyndighed.

Læs mere om klage over lægeundersøgelser

Krav til søfarendes kvalifikationer reguleres primært gennem lov om skibes besætning samt lov om de maritime uddannelser. Der er udstedt en række forskrifter i medfør af de to nævnte love, og forskrifterne tilgodeser fuldt ud kravene i regel 1.3.

Lov om skibes besætning

Lov om de maritime uddannelser​

Danmark ratificerede STCW-konventionen i 1981. Således certificeres skibsofficerer i besiddelse af såvel danske som udenlandske sønæringsbeviser i overensstemmelse med STCW-konventionen, som ændret. Ligeledes gælder for øvrige søfarende, at instruktion om personlig sikkerhed i overensstemmelse med STCW-konventionen skal være gennemført, inden tjenesten påbegyndes om bord.

Der skal indgås en skriftlig ansættelseskontrakt mellem den søfarende og rederen eller arbejdsgiveren eller den, der er trådt i rederens eller arbejdsgiverens sted.

Kontrakten skal være indgået senest ved ansættelsens begyndelse. For skibsansatte søfarende senest fra tjenestens tiltræden om bord på skibet.

Den søfarende skal, inden ansættelseskontrakten underskrives, have mulighed for at gennemgå den og søge råd vedrørende dens vilkår.

Den søfarende skal have udleveret et eksemplar af ansættelseskontrakten, der er underskrevet af rederen/arbejdsgiveren eller den, der er trådt i rederens eller arbejdsgiverens sted. Der er ikke krav om, at der skal anvendes en særlig formular til den søfarendes ansættelseskontrakt.

Ansættelseskontrakten skal indeholde oplysninger om alle væsentlige vilkår for ansættelsesforholdet, således som de fremgår af bekendtgørelsen, der findes på dansk og på engelsk på Søfartsstyrelsens hjemmeside. Når den søfarende eller arbejdsgiveren bringer ansættelsesforholdet til ophør, skal datoen herfor samt oplysning om, hvorledes ansættelsesforholdet er ophørt, gives skriftligt.

Bekendtgørelse om rederens pligt til at indgå skriftlig kontrakt med den søfarende om ansættelsesvilkårene

For en række af oplysningerne om ansættelsesforholdet anses rederens oplysningspligt for opfyldt, hvis der i ansættelsesaftalen henvises til love, administrative bestemmelser eller kollektiv overenskomst, der gælder for de pågældende forhold.

Hvis en kollektiv overenskomst udgør hele eller en del af den søfarendes ansættelsesaftale, skal rederen sikre, at der er en kopi af denne overenskomst til rådighed om bord. For skibe, der sejler i international fart, skal alene de dele af den eller de kollektive overenskomster, der er genstand for en havnestatsinspektion, foreligge på engelsk.

Den søfarende skal medbringe eller inden skibets afgang fremskaffe en kopi af sin ansættelsesaftale til skibsføreren, der opbevarer den om bord, så længe den ansatte gør tjeneste om bord. Den søfarendes underskrift skal fremgå af kopien, når den afleveres om bord. For skibe, der sejler i international fart, skal der endvidere foreligge en engelsksproget kopi af en anvendt standardformular.

Skibsføreren skal sørge for, at et eksemplar af loven og de regler, der er udstedt i medfør af denne, findes om bord på dansk og engelsk og er tilgængelig for de søfarende.

Lov om søfarendes ansættelsesforhold m.v., § 74

Søfartsbøger udstedes i henhold til ILO konvention nr. 108 om søfarendes nationale identitetsdokumenter (1958) af Søfartsstyrelsen til personer med dansk indfødsret, der er fyldt 16 år.

Bekendtgørelse om søfartsbøger​

Skibsføreren skal på anmodning bekræfte tjenesteforholdet ved påtegning i vedkommendes søfartsbog eller på anden måde, f.eks. ved en særlig erklæring (farttidserklæring).

En udfyldt søfartsbog eller en skriftlig erklæring fra skibsføreren anses for tilstrækkelig registrering af den søfarendes beskæftigelse til at opfylde reglen i Standard A2.1, paragraf 1e.

For menige søfarende er opsigelsesvarslet 7 dage, medmindre andet er aftalt i kontrakten eller følger af den kollektive overenskomst. Den søfarende kan have et kortere opsigelsesvarsel end rederen, men ikke omvendt.

For skibsofficerer er opsigelsesvarslet som hovedregel 3 måneder, hvis officeren er ansat på en tidsubestemt kontrakt. Rederens varsel kan dog ikke være mindre end 1 måned det første år. Er officeren ansat på en tidsbestemt kontrakt, er opsigelsesvarslet typisk kortere og som hovedregel enten 1 måned eller 7 dage. Ligesom for de menige kan der ikke aftales kortere opsigelsesvarsel for rederen end for officeren.

Fra den søfarende

Loven indeholder en række regler, der giver den søfarende ret til at ophæve ansættelsesforholdet uden varsel (afsked). Det er tilfælde, hvor skibet f.eks. er usødygtigt, skal anløbe en havn med ondartet epidemi eller ikke længere sejler under dansk flag. Det kræver i det enkelte tilfælde opfyldelse af særlige vilkår, der er nærmere beskrevet i de enkelte regler i loven. Dermed opfyldes reglen i Standard A.2.1, stk. 6.

Fra rederen

Loven indeholder endvidere regler, der giver rederen/skibsføreren ret til at bringe den søfarendes ansættelsesforhold​ til ophør uden varsel i tilfælde af f.eks. uduelighed og agterudsejling, eller hvis den søfarende forser sig groft i tjenesten ved gentagen ulydighed, voldsom adfærd eller beruselse om bord m.v. Dermed opfyldes reglen i Standard A.2.1, stk. 6.

For skibsføreren gælder særlige regler, der opfylder kravene i Standard A.2.1, stk. 6.

Lov om søfarendes ansættelsesforhold m.v., §§ 5, 37, 47 m.v., Regler om opsigelse og afsked

Private forhyrings- og formidlingstjenester for søfarende, hvis primære formål er at forhyre eller formidle arbejde til søfarende, eller som forhyrer eller formidler arbejde til et betydeligt antal søfarende, må kun drives i Danmark, hvis de er certificeret hertil af Søfartsstyrelsen.

Lov om søfarendes ansættelsesforhold m.v., §§ 8a-8e, Regler om forhyring og formidling for søfarende

Redere, som anvender sådanne danske private forhyrings- og formidlingstjeneste skal sikre sig, at de pågældende tjenester har et gyldigt certifikat udstedt af Søfartsstyrelsen. Certifikatet er normalt gyldigt i 5 år.

Liste over certificerede forhyrings- og formidlingstjenester i Danmark

Redere, der anvender private forhyrings- og formidlingstjenester for søfarende i lande, der har ratificeret MLC eller ILO’s konvention nr. 179 om forhyring og formidling for søfolk (1996), skal sikre, at de pågældende tjenester har et certifikat eller en licens, der dokumenterer, at de drives i overensstemmelse med kravene i den pågældende konvention.

Udsteder det pågældende land ikke sådanne certifikater eller licenser til private forhyrings- og formidlingstjenester, skal rederne sikre sig en anden form for officiel bekræftelse på, at de pågældende tjenester drives i overensstemmelse med kravene i en af de nævnte konventioner.

Redere, der anvender private forhyrings- og formidlingstjenester for søfarende i lande, der ikke har ratificeret MLC eller ILO’s konvention nr. 179, skal kunne dokumentere, at de pågældende tjenester overholder de krav til forhyrings- og formidlingstjenester, der følger af de pågældende konventioner.

Søfartsstyrelsen kan godkende, at en reder anvender en privat forhyrings- og formidlingstjeneste for søfarende i et land, der ikke har ratificeret MLC eller ILO’s konvention nr. 179. Godkendelsen gives for en tidsbegrænset periode, der normalt er 5 år.

Bekendtgørelse om private forhyrings- og formidlingstjenesters virksomhed

MLC og EU-retten giver valgfrihed mellem at regulere søfarendes arbejdstid eller hviletid. Danmark har valgt alene at regulere de søfarendes hviletid.

Hviletid pr. døgn og pr. uge

Den søfarende skal have mindst 10 timers hvil i et arbejdsdøgn, og heraf skal mindst 6 timer være i sammenhæng. De 10 timer må højst deles i 2 hvileperioder, og der må maksimalt være 14 timer mellem hvileperioderne. Fravær fra arbejdet tæller kun som hvil, hvis det er på mindst 1 time. Den søfarendes samlede hviletid på en uge skal være på mindst 77 timer. Her tæller samtlige hvileperioder med.

Et arbejdsdøgn er en 24-timers periode, der starter, første gang den søfarende begynder at arbejde i et kalend​erdøgn. En uge er en sammenhængende 7-døgns periode. Søfartsstyrelsen kan tillade, at den daglige og ugentlige hviletid beregnes inden for kalenderdøgnet (kl. 00.00-24.00). Kopi af tilladelsen skal forefindes om bord.

Fravigelser ved registrerede overenskomstaftaler

Vagtgående søfarende eller søfarende, der arbejder på skibe, der sejler på korte rejser (f. eks færgeruter), kan have ret til kortere hviletid. Det forudsætter dog, at der er en overenskomstaftale, som giver kompensation i form af øget fritid, afspadsering eller lignende. Der skal i aftalen samtidig være taget behørigt hensyn til den søfarendes sundhed og sikkerhed. Den særlige overenskomstaftale må først anvendes, når den er registreret i Søfartsstyrelsen. Den registrerede aftale skal forefindes om bord.

Fravigelser i særlige tilfælde

Søfarende på tilkaldevagt skal have en kompenserende hvileperiode, hvis den normale hvileperiode afbrydes som følge af arbejdet, og en sådan afbrydelse uden en sådan kompensation for den ansatte medfører, at kravet til arbejdsdøgnets hviletid ikke kan opfyldes.

Den samlede hviletid i arbejdsdøgnet for ansatte på tilkaldevagt skal være på mindst 10 timer. En af hvileperioderne skal være på mindst 6 timer.

Arbejdet om bord, brand- og redningsøvelser og andre foreskrevne øvelser skal gennemføres således, at de griber mindst muligt ind i de søfarendes hvileperioder og ikke medfører træthed. Den samlede hviletid i arbejdsdøgnet for den søfarende skal uanset afbrydelse være på mindst 10 timer. En af hvileperioderne skal være på mindst 6 timer.

Hviletidsreglerne kan fraviges i uforudsete nødsituationer, f.eks. når det er nødvendigt for skibets, ombordværendes eller lastens umiddelbare sikkerhed eller for at bistå andre skibe eller personer i havsnød. Beslutningen træffes af skibsføreren, og så snart det er muligt, skal denne påse, at den søfarende får en tilstrækkelig hvileperiode.

Vagtplaner og hviletidsregistrering

På et let tilgængeligt sted om bord skal der opslås en oversigt over hver enkelt funktion om bord og over de ansattes arbejdsperioder til søs og i havn, herunder vagtgående ansattes vagtperioder. Den søfarendes hvileperioder skal løbende registreres i et særligt hviletidsskema. Søfartsstyrelsen har udsendt vagt- og hviletidsskemaer i en standardform. Skemaerne findes som bilag i hviletidsbekendtgørelsen. Hvis et rederi ønsker en anden udformning, skal denne godkendes af Søfartsstyrelsen. Hviletidsskemaet skal føres i 2 eksemplarer.

Bekendtgørelse om søfarendes hviletid

Skibsføreren eller en af ham bemyndiget person og den søfarende skal underskrive skemaet hver måned. Den søfarende skal med passende mellemrum og ved skibstjenestens ophør have udleveret et underskrevet eksemplar af hviletidsskemaet. Skibets eksemplar skal opbevares om bord i 6 måneder efter skibstjenestens ophør.

Søfartsstyrelsen kan tillade, at de søfarendes hviletidsoplysninger registreres og opbevares på elektronisk medie om bord.

Lov om skibes besætning foreskriver, at der på ethvert skib skal være en skibsfører, ligesom der herudover skal være den af hensyn til sikkerhed for menneskeliv på søen nødvendige besætning.

Lov om skibes besætning

Besætningsfastsættelsen

Passagerskibe uanset størrelse, lastskibe med en bruttotonnage på 20 og derover samt lastskibe med en bruttotonnage under 20 i international fart skal være forsynet med et af Søfartsstyrelsen udstedt certifikat indeholdende besætningsfastsæ​ttelsen. Den udstedes under hensyntagen til IMO resolution A.1047(27) om bemanding af skibe.

Besætningen fastsættes for hvert enkelt skib under hensyn til skibets type, indretning, udstyr, anvendelse og fartsområde, således at besætningens størrelse og sammensætning gør det muligt at dække alle opgaver af betydning for skibets og de ombordværendes sikkerhed, herunder

  • opretholdelse​ af sikker bro- og maskinvagt,
  • betjening og vedligeholdelse af redningsmidler,
  • betjening og vedligeholdelse af havarikontrol-, brandsluknings- og kommunikationsudstyr,
    anden vedligeholdelse og rengøring af sikkerhedsmæssig art,
  • fortøjningsopgaver,
  • kostforplejning og sundhedsforhold.

Herudover skal der ved fastsættelsen af besætningen tages hensyn til

  • vagtordningen om bord,
  • holddrift,
  • de enkelte besætningsgruppers faktiske arbejdstid,
  • gældende hviletidsbestemmelser samt
  • anvendelse af enhedsmandskab.

Læs mere om besætningsfastsættelse

Klage

Inden for en periode på 4 uger fra udstedelsen af en besætningsfastsættelse har rederiet eller de søfarendes organisationer mulighed for at indbring​e en besætningsfastsættelse for Ankenævnet for Søfartsforhold, der træffer den endelige administrative afgørelse om besætningens sammensætning.

Læs mere om Ankenævnet for Søfartsforhold

Krav til opholdsrum reguleres gennem bekendtgørelse om opholdsrum og fritidsfaciliteter i handelsskibe. Bekendtgørelsen gælder for handelsskibe bygget på eller efter 1. juli 2018.

De hidtidige bestemmelser om opholdsrum gælder fortsat for eksisterende skibe, medmindre skibe, der er bygget før 1. juli 2018, vælger at anvende nævnte bekendtgørelse som alternativ til det regelsæt, der ellers gælder for det pågældende skib. Hidtidige bestemmelser om opholdsrum gælder kun for skibe, hvis køl er lagt, eller som er på et tilsvarende konstruktionsstadium på eller efter den 20. august 2013, hvor MLC træder i kraft.

Bekendtgørelse om opholdsrum og fritidsfaciliteter i handelsskibe

For skibe, der er konstrueret før 20. august 2013, vil de krav vedrørende skibskonstruktion og –udstyr, der er angivet i ILO-konvention nr. 92 som skibsmandskabets opholdsrum (revideret) samt ILO-konvention nr. 133 om skibsmandskabets opholdsrum (supplerende bestemmelser), fortsat være gældende, såfremt de var gældende før den pågældende dato i henhold til love og praksis.

Bekendtgørelse om opholdsrum og fritidsfaciliteter i handelsskibe implementerer fuldt ud kravene i MLC, forskrift 3.1.

Dispensationer og ækvivalenser

Eventuelle undtagelser eller ækvivalente løsninger i forhold til bekendtgørelse om opholdsrum og fritidsfaciliteter i handelsskibe eller hidtidige bestemmelser om opholdsrum skal kunne dokumenteres om bord, således at overensstemmelse med reglerne kan verificeres under en inspektion på en for inspektøren nem måde.

Krav til fritidsfaciliteter reguleres gennem bekendtgørelse om opholdsrum og fritidsfaciliteter i handelsskibe. Bekendtgørelsen gælder for handelsskibe bygget på eller efter 1. juli 2018.

De hidtidige bestemmelser om opholdsrum gælder fortsat for eksisterende skibe, medmindre skibe, der er bygget før 1. juli 2018, vælger at anvende nævnte bekendtgørelse som alternativ til det regelsæt, der ellers gælder for det pågældende skib. Hidtidige bestemmelser om opholdsrum gælder kun for skibe, hvis køl er lagt, eller som er på et tilsvarende konstruktionsstadium på eller efter den 20. august 2013, hvor MLC træder i kraft.

Bekendtgørelse om opholdsrum og fritidsfaciliteter i handelsskibe

For skibe, der er konstrueret før 20. august 2013, vil de krav vedrørende skibskonstruktion og –udstyr, der er angivet i ILO-konvention nr. 92 som skibsmandskabets opholdsrum (revideret) samt ILO-konvention nr. 133 om skibsmandskabets opholdsrum (supplerende bestemmelser), fortsat være gældende, såfremt de var gældende før den pågældende dato i henhold til love og praksis.

Bekendtgørelse om opholdsrum og fritidsfaciliteter i handelsskibe implementerer fuldt ud kravene i MLC, forskrift 3.1.

Dispensationer og ækvivalenser

Eventuelle undtagelser eller ækvivalente løsninger i forhold til bekendtgørelse om opholdsrum og fritidsfaciliteter i handelsskibe eller hidtidige bestemmelser om opholdsrum skal kunne dokumenteres om bord, således at overensstemmelse med reglerne kan verificeres under en inspektion på en for inspektøren nem måde.

Kosten skal være sammensat på en sådan måde, at det nødvendige indhold af såvel proteiner, fedt og kulhydrater som af vitaminer, mineraler og salte tilgodeses. Kosten skal være varieret mest muligt og fremtræde indbydende. Kostens sammensætning skal afpasses efter de klimatiske forhold. Der skal i så vid udstrækning som muligt anvendes friske eller dybfrosne råvarer.

Kosten skal tilberedes og serveres under forsvarlige hygiejniske forhold.

Drikkevandet skal være af tilstrækkelig kvalitet og tilgængeligt i en tilstrækkelig mængde i forhold til størrelsen af besætningen om bord.

Kosten skal fordeles på tre hovedmåltider og et eller flere mellemmåltider.

Kosten skal tilbydes i et sådant omfang, at alle om bord kan blive mætte.

Kostens sammensætning skal afpasses efter de søfarendes religiøse overbevisning og kulturelle baggrund.

Kosten skal være gratis for den søfarende under udmønstringsperioden. Det kan dog aftales mellem parterne, at retten til gratis kost kan opfyldes ved udbetaling af et kompenserende kostpengebeløb, når den søfarende ikke sover om bord.

Bekendtgørelse om kost i danske skibe

(Meddelelser B, kapitel II-3, regel 20.2) og (Meddelelser D, kapitel II-3, regel 17.2)

Alle skibe skal om bord have etableret et system, der sikrer drikkevandskvaliteten om bord. På anmodning skal skibet kunne fremvise gyldige analyser af drikkevand i henhold til ovennævnte system.

En person, der påmønstrer i en stilling på et dansk handelsskib, som indebærer, at vedkommende skal håndtere fødevarer om bord, skal, såfremt den pågældende ikke har et sønæringsbevis som skibskok, kunne dokumentere kompetencer inden for egenkontrol af procedurer vedrørende behandling af fødevarer, herunder kritiske kontrolpunkter og overvågningsprocedurer, almen mikrobiologi, herunder fødevarebårne sygdomme, og hygiejneprincipper, herunder rengøring, personlig hygiejne og behandling og opbevaring af fødevarer.

Kompetencerne kan enten erhverves som led i en uddannelse eller ved en certifikatuddannelse i fødevarehygiejne, som Fødevarestyrelsen fastsætter indholdet af, hvor der opnås et bevis for gennemførelse, eller ved oplæring om bord på et skib i minimum syv dage, hvor der blandt andet kan anvendes e-learning.

Skibsføreren er ansvarlig for, at personer, som behandler fødevarer om bord, har dokumentation for de nævnte kompetencer.

Bekendtgørelse om hygiejnekompetencer for søfarende, der håndterer fødevarer om bord på skibe

(Meddelelse B, kapitel II-3, regel 11.6) og (Meddelelser D, kapitel II-3, regel 11.6)

Bekendtgørelse om Meddelelser fra Søfartsstyrelsen B, teknisk forskrift om skibes bygning og udstyr m.v.

Bekendtgørelse om Meddelelser fra Søfartsstyrelsen D, teknisk forskrift om skibes bygning og udstyr m.v. Passagerskibe i national fart

Der skal være passende og tilstrækkelig mulighed for opbevaring af proviant samt køle- og fryseindretninger for letfordærvelige fødevarer.

(Meddelelser B, kapitel II-3, regel 11.5 samt 19) og (Meddelelser D, kapitel II-3, regel 11.5 og 20)

Opholdsrum (hertil regnes kabyssen) skal holdes i ren og ordentlig stand. Rengøring skal foretages daglig. De må kun benyttes til varer eller forråd, som tilhører den eller dem, til hvem rummet er bestemt.

Opholdsrum skal desinficeres i fornødent omfang efter enhver smitsom sygdom om bord.

Opholdsrum, hvori der konstateres utøj, skal omgående rengøres og desinficeres.

Skibsføreren eller den, han har overdraget dette hverv, skal sammen med et eller flere medlemmer af mandskabet inspicere alle opholdsrum med højst en uges mellemrum.

Resultatet heraf skal indføres i skibsdagbogen, hvor en sådan findes, og ellers i bilag til bilagsmappen.

En kok, der er foreskrevet i et skibs besætningsfastsættelse, skal have et dansk bevis som skibskok. Ingen under 18 år må gøre tjeneste som skibskok.

I skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister kræves der ikke dansk bevis som skibskok. Personer kan gøre tjeneste i foreskrevne stillinger som skibskok, hvis de kan dokumentere en læretid i kokkefaget på 48 måneder, heraf mindst 24 måneder i søgående skibe, eller en tilfredsstillende gennemførelse af en kokkeuddannelse med relevant indhold fra en anerkendt skole suppleret med kokketjeneste om bord i et søgående skib i mindst 5 måneder. Dokumentationen skal være ledsaget af en af Søfartsstyrelsen udfærdiget påtegning, der bekræfter, at indehaveren kan gøre tjeneste som foreskreven skibskok.

Lov om skibes besætning

Bekendtgørelse om kvalifikationskrav til kokke uden dansk sønæringsbevis som skibskok til at gøre tjeneste som skibskok i handelsskibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister​

Personer, der i medfør af de regler, der var gældende inden ikrafttrædelsen af ILO’s konvention om søfarendes arbejdsforhold, har erhvervet ret til at arbejde som foreskreven kok i danske skibe, bevarer denne ret.

De danske arbejdsmiljøregler finder anvendelse på alt arbejde, der udføres om bord i skibe, og foreskriver, at forpligtelserne påhviler redere, skibsførere, arbejdsledere og øvrige personer, der arbejder om bord.

Reglerne gennemfører EU-direktiver om arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet, herunder for arbejdstagere som er gravide, som lige har født, eller som ammer. Reglerne omfatter planlægning og tilrettelæggelse af arbejdet, arbejdets udførelse, oplæring og instruktion, kontrol med arbejdsmiljøet, generelle forebyggelsesprincipper samt arbejdsmiljøpåvirkninger (fysiske, biologiske og kemiske). Endvidere er der særlige regler for unges arbejde i skibe, herunder visse former for arbejde, som unge under 18 år ikke må udføre.

Lov om sikkerhed til søs

Bekendtgørelse om Meddelelser fra Søfartsstyrelsen A, arbejdsmiljø i skibe​

Planlægningen og tilrettelæggelsen af arbejdet forudsætter, at der foretages en arbejdspladsvurdering, som i den udstrækning, den har særlig betydning for sikkerhed og sundhed under arbejdet, skal foreligge i skriftlig form. Arbejdspladsvurderingen skal bl.a. ske under hensyntagen til bedst muligt at forebygge ulykker eller arbejdsskader.

Føreren af ethvert skib skal anmelde arbejdsulykker og forgiftningstilfælde, der er sket om bord i skibet, såfremt ulykken eller forgiftningen har medført uarbejdsdygtighed i 1 dag eller mere ud over tilskadekomstdagen, eller at tilskadekomne ikke har kunnet varetage sit sædvanlige arbejde i 1 dag eller mere ud over tilskadekomstdagen.

Der er etableret et Handelsflådens Arbejdsmiljø- og Velfærdsråd og Handelsflådens Arbejdsmiljøtjeneste, som har til opgave at fremme de ansattes sikkerhed og sundhed både fysisk og psykisk, at forebygge arbejdsmiljøskader, herunder arbejdsulykker, erhvervssygdomme og nedslidning blandt ansatte på danske handelsskibe, og at understøtte skibenes sikkerhedsorganisationer. Handelsflådens Arbejdsmiljø- og Velfærdsråds opgaver er bl.a. at kortlægge og vurdere handelsflådens arbejdsmiljøproblemer i samarbejde med rederiet og sikkerhedsorganisationen, at fremsætte forslag til forbedring af sikkerheds- og sundhedsforhold i handelsskibe og at medvirke til indsamling og revision af statistisk materiale om sikkerheds- og sundhedsforholdene i handelsskibe. Handelsflådens Arbejdsmiljø- og Velfærdsråd ledes af en bestyrelse, der udgør en ligelig repræsentation for henholdsvis redere og søfarende.

Bekendtgørelse om Handelsflådens Arbejdsmiljø- og Velfærdsråd og Handelsflådens Arbejdsmiljøtjeneste

Læs mere om Handelsflådens Arbejdsmiljø- og Velfærdsråd

I handelsskibe med en fastsat besætning på 5 personer eller flere skal der oprettes en sikkerhedsorganisation.

Medlemmerne af en sikkerhedsgruppe skal have gennemgået et af Søfartsstyrelsen godkendt arbejdsmiljøkursus.

Medlemmer af sikkerhedsorganisationen skal arbejde for at løse sikkerheds- og sundhedsproblemerne om bord.

Sikkerhedsgruppen skal kontrollere, at arbejdsforholdene og arbejdet bliver tilrettelagt og udført sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Bekendtgørelse om sikkerhedsarbejde i handelsskibe (Arbejdsmiljø i skibe)

I medfør af lov om sikkerhedsundersøgelse af ulykker til søs er der oprettet en maritim havarikommission, som undersøger meget alvorlige ulykker til søs. Andre arbejdsulykker undersøges af Søfartsstyrelsen.

Lov om sikkerhedsundersøgelse af ulykker til søs

Læse mere om Den Maritime Havarikommission

Reglerne sikrer samlet den søfarende gratis lægebehandling, medicin m.v. under tjenesten om bord og under ophold i fremmed havn.

Den særlige sygesikringsordning for søfarende omfatter behandlingsydelser svarende til dem, der gælder i Danmark, men tilpasset søens særlige forhold. Den søfarende har under tjenesten om bord også mulighed for økonomisk tilskud fra staten til visse former for akut tandbehandling.

Lov om søfarendes​ ansættelsesforhold m.v., § 27

Bekendtgørelse om søfarendes ret til pleje

Bekendtgørelse om særlig sygesikringsordning for søfarende

Bekendtgørelse om Meddelelser fra Søfartsstyrelsen A, teknisk forskrift om arbejdsmiljø i skibe, kapitel A IX B, Undersøgelser, sygdomsbehandling og skibsmedicin

Sygdomsbehandling m.v.

Reglerne om sygdomsbehandling og skibsmedicin finder anvendelse på søfarende i alle skibe med undtagelse af skibe, der går i fart af ikke over ½ times varighed i søen, og bugserskibe og andre skibe, der sejler i havneområder. Tilsvarende finder reglerne om arbejdsmiljø anvendelse på alt erhvervsmæssigt arbejde, der udføres om bord på nye og eksisterende danske skibe.

Reglerne sikrer, at der under hensyntagen til skibets fartsområde er en skibsmedicinkiste om bord med foreskrevet udstyr, vejledning og medicin, samt at skibsføreren og en anden søfarende skal have gennemført en sygdomsbehandleruddannelse, som bl.a. opfylder STCW-konventionens krav herom.

Sygdomsbehandlingen om bord skal tilrettelægges og udføres efter anvisningerne i den af Søfartsstyrelsen autoriserede lægebog.

Gennem Radio Medical Denmark sikres der døgnets 24 timer professionel bistand til såvel danske som udenlandske skibe uden beregning.

Skibets sygdomsjournaler, som indeholder oplysninger om undersøgelse, ordination fra Radio Medical, behandling og udlevering af lægemidler, er fortrolige og udleveres til den søfarende ved afmønstring. Kopi af journalen opbevares om bord i et år, hvorefter kopien skal destrueres.

Handelsflådens Arbejdsmiljø- og Velfærdsråd publicerer oplysnings- og undervisningsmateriale om trivsel, sundhedsforebyggelse og ulykkesforebyggelse for søfarende.

Sundhedstjenesten i skibe

Der skal forefindes en læge om bord, hvis antallet af ombordværende personer er over 100. Det forudsætter dog, at skibet foretager rejser i international fart af mere end tre dages varighed.

Bekendtgørelse om Meddelelser fra Søfartsstyrelsen B, teknisk forskrift om skibes bygning og udstyr m.v.​

Bekendtgørelse om Meddelelser fra Søfartsstyrelsen D, teknisk forskrift om skibes bygning og udstyr m.v. Passagerskibe i national fart​​

Krav til sygdomsbehandling om bord reguleres gennem kapitel II-3 i hhv. Meddelelser B og Meddelelser D.

Meddelelser B gælder for nye lastskibe med en længde (L) på 15 meter og derover eller med et dimensionstal på 100 eller derover og for passagerskibe i international fart.

Meddelelser D gælder for alle nye passagerskibe i national fart.

Reglen, der omhandler sygdomsbehandling om bord i Meddelelser B, findes i kapitel II-3 og beskriver kravene til et særskilt sygerum, når dette er krævet.

Dog kan der i stedet for sygerummet indrettes et behandlingsrum (skadestue), der skal være hensigtsmæssigt udstyret, herunder med håndvask og akutbehandlingsplads, når hver enkelt af mandskabet har eget soverum med tilhørende toilet og bad.

Dispensationer og ækvivalenser

Eventuelle undtagelser eller ækvivalente løsninger givet i forhold til kap. II-3 skal kunne dokumenteres om bord, således at overensstemmelse med reglerne kan verificeres under en inspektion på en for inspektøren nem måde.

Rederen er ansvarlig for, at der bliver udarbejdet skriftlige procedurer til behandling af klager fra de ansatte. Det skal fremgå af klageproceduren, at klager skal indgives til den søfarendes overordnede.

Klageproceduren skal sikre, at klagen fremmes uden ugrundet ophold, der giver den ansatte en rimelig mulighed for at bringe klagen videre.

Den udarbejdede klageprocedure skal indeholde beskyttelsesforanstaltninger mod risikoen for personforfølgelse.

Proceduren skal til alle tider give klageren ret til at være ledsaget eller repræsenteret under klageproceduren.

Alle klager og beslutninger vedrørende klagerne skal registreres om bord, og klageren skal have en kopi.

Alle ansatte skal i tillæg til deres ansættelsesaftale have udleveret en kopi af de procedurer, der gælder for klager om bord på skibet.

Der henvises i øvrigt til den bekendtgørelse, der skal forefindes om bord på skibet, som forefindes på engelsk på Søfartsstyrelsens hjemmeside.

Bekendtgørelse om klage om bord i danske skibe

Send en klage til Søfartsstyrelsen

Hvor meget en søfarende skal have i hyre, og hvilke tillæg der skal udbetales samt regulering af hyren er ikke reguleret i dansk lovgivning. Det vil normalt være fastlagt i kollektive overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter eller i individuel aftale mellem den søfarende og arbejdsgiveren.

Den søfarendes hyre

Søfarende har efter loven krav på hyre under arbejdet, og den optjenes løbende, selv om hyrens størrelse normalt er ansat til et beløb pr. måned.

Ved hyre forstås normalt grundhyre og alderstillæg. Hertil kan komme andre former for tillæg for særlig tjeneste eller for særligt hårdt og byrdefuldt arbejde eller lignende.

Hyre og tillæg skal enten oplyses i den søfarendes ansættelseskontrakt eller gennem henvisning til en kollektiv overenskomst.

Hyren løber fra det tidspunkt, parterne har aftalt, dog senest fra det tidspunkt den søfarende tiltræder tjenesten om bord, eller som i øvrigt er fastlagt i § 21 i loven.

Lov om søfarendes ansættelse​sforhold m.v., §§ 21-26, Regler om udbetaling af hyre til den søfarende​

Hyrens udbetaling og månedlig opgørelse

Den søfarendes hyre skal udbetales med højst 1 måneds mellemrum.

Den søfarende kan kun kræve den optjente hyre udbetalt kontant, når skibet ligger i havn, og i samme land ikke oftere end hver 7. dag.

Kontantudbetalingen kan kræves i den lokale valuta, der gælder i den havn, hvor skibet ligger, og der skal anvendes dagens kurs. Den søfarende kan også vælge at få udbetalt hyren som en særlig anvisning på rederiet.

Den søfarende skal efter loven have udleveret en månedlig opgørelse over indtjent hyre med tillæg, udbetalt hyre og den kurs, der er lagt til grund, hvis udbetaling er sket i anden valuta end den aftalte.

Overførsel af den søfarendes hyre

En søfarende kan efter loven kræve hyre udbetalt i form af månedlige træk til en bestemt person. Der kan dog ikke kræves udbetaling efter flere end tre sideløbende træksedler. En søfarende kan kræve hele eller en del af sin hyre overført til et eller flere pengeinstitutter i Danmark eller i udlandet.

Forbud mod modregning i hyren

Uden den søfarendes samtykke kan der efter loven foruden for sådanne beløb, som det i henhold til særlig lovbestemmelse er pålagt rederen at tilbageholde, kun gøres fradrag i hyren for beløb til dækning af erstatningsansvar, som en søfarende har pådraget sig i tjenesten. Fradrag skal ske i hyre, der udbetales til den søfarende, frem for i hyre, der udbetales som træk, medmindre den søfarende bestemmer andet.

Dele af de krav, som er omfattet af forskrift 2.5, er omfattet af lov om Lønmodtagernes Garantifond, som er en lovbestemt ordning, der dækker skibsførere og søfarende på danske skibe, såfremt lovens almindelige krav er opfyldt. Fondens dækning er uafhængig af, om arbejdsgiveren har betalt det lovpligtige bidrag.

Dele af de krav, som er omfattet af norm A 2.5.2, er endvidere dækket af følgende danske offentlige sociale sikkerhedsordninger, som omfatter skibsførere og søfarende på danske skibe: sygesikringsordningen for søfarende samt sygedagpenge- og barselsdagpengeordningerne for søfarende.

Rederen for et dansk skib skal tegne en forsikring eller stille anden tilsvarende sikkerhed, der opfylder kravene i forskrift 2.5, norm A2.5.2. Krav, der er omfattet af Lønmodtagernes Garantifond eller de nævnte offentlige sociale sikkerhedsordninger, kan dog undtages fra forsikringen eller den anden tilsvarende sikkerhed.

Bevis for finansiel sikkerhed i henhold til forskrift 2.5. udgøres derfor for danske skibe dels af en erklæring fra et forsikringsselskab eller en anden garantigiver, der lever op til konventionens bilag A 2.1. Såfremt der i denne erklæring er taget forbehold for krav, der er dækket af Lønmodtagernes Garantifond eller de ovenfor nævnte sociale sikkerhedsordninger, skal de vedlagte erklæringer fra Lønmodtagernes Garantifond og Søfartsstyrelsen tillige medbringes om bord på skibet.

Bekendtgørelse om forsikring eller anden garanti til dækning af rederens ansvar over for de søfarende og skibsføreren i tilfælde af misligholdelse af ansættelsesforholdet

Erklæringer

Erklæring fra Lønmodtagernes Garantifond

Erklæring fra Søfartsstyrelsen

Søfarende på danske skibe er omfattet af den danske lov om arbejdsskadesikring på lige fod med personer, som arbejder i Danmark.

Til bekræftelse af beskyttelsen af de søfarende og skibsføreren efter lov om arbejdsskadesikring, skal den vedlagte erklæring fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring være tilgængelig for de søfarende om bord på skibet. Erklæringen skal være på skibets arbejdssprog eller på engelsk. Såfremt skibet går i international fart skal den være på engelsk eller vedhæftet en oversættelse til engelsk.

Erklæring fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring

Bekendtgørelse om opslag af erklæring vedrørende beskyttelsen af de søfarende og skibsføreren i henhold til lov om arbejdsskadesikring

Kontakt

Sikre skibe