World Marine Aids to Navigation Day, eller bare WAtoN Day, skal skabe opmærksom om afmærkningens vigtige funktion med at guide skibene sikkert gennem vores farvande, samt arbejdet med udvikling af nye teknologiske navigationshjælpemidler. WAtoN Day blev indført i 2019 af den internationale sammenslutning af myndigheder på afmærkningsområdet, IALA.
Søfartsstyrelsen har ansvaret for afmærkning af farvande i og omkring Danmark og Grønland.
Hvor godt kender du reglerne og symbolerne?
Nedenfor finder du en hurtig quiz om international afmærkning i de danske farvande. Quizzen kræver en vis viden om afmærkning, så det er en god mulighed for at udfordre dig selv og måske lære noget nyt.