Day of the Seafarer: Sikkerhed, respekt og trivsel til søs

25-06-2025

I dag, den 25. juni, markeres Day of the Seafarer verden over – en international mærkedag indstiftet af FN’s søfartsorganisation, IMO, for at anerkende søfarendes bidrag til global skibsfart og deres vilkår til søs.

Med temaet “My Harassment-Free Ship” sætter IMO i år fokus på behovet for trygge og respektfulde arbejdsmiljøer om bord. Målet er at skabe en maritim kultur, hvor der er nul tolerance over for mobning og chikane, og hvor alle søfarende føler sig sikre og værdsatte.

Kampagnen opfordrer både søfarende, rederier og myndigheder til at tage del i en fælles indsats for at fremme trivsel og mental sundhed til søs – og til at dele budskaber og erfaringer under hashtagget #MyHarassmentFreeShip.

Day of the Seafarer blev indført i 2010 og er siden blevet en årligt tilbagevendende anledning til at sætte fokus på søfarendes vilkår og rettigheder – og på den rolle, de spiller for, at verdenshandlen kan fungere.

Læs mere om Day of the Seafarer her

Kontakt

Søfartsstyrelsen