Søfartsstyrelsen er flyttet ind i nyt hovedkontor i Korsør

03-11-2025

Søfartsstyrelsen er i dag, den 3. november, flyttet ind i sit nye hovedkvarter på havnefronten i Korsør.

Det nye domicil på havnen i Korsør. Foto: Danske Rederier

Efter en længere byggeproces har medarbejderne i dag taget plads i den færdigbyggede bygning på Batterivej 2, 4220 Korsør, som fremover bliver styrelsens officielle adresse.

Bygningen har tidligere fungeret som driftscenter under Søfartsstyrelsen, hvor der blandt andet blev arbejdet med istandsættelse af sømærker. Nu er den gamle værkstedsbygning transformeret til et moderne kontormiljø, hvor den maritime historie fortsat er til stede i detaljerne.

Med indflytningen har Søfartsstyrelsen sagt farvel til adresserne på Caspar Brands Plads og Nygade.

Kontakt

Søfartsstyrelsen