Årets tema – “Our Ocean, Our Obligation, Our Opportunity” – sætter fokus på havets afgørende betydning for liv, levevilkår og den globale økonomi. Mere end 80 procent af verdenshandlen transporteres ad søvejen, og skibsfarten er derfor ikke blot central for international handel, men spiller også en nøglerolle i beskyttelsen af havmiljøet og i en bæredygtig forvaltning af havets ressourcer.
Med temaet understreger IMO vigtigheden af globalt samarbejde om at beskytte havet mod trusler som forurening, tab af biodiversitet og klimaforandringer – samtidig med at mulighederne for innovation, grøn omstilling og bæredygtig vækst fremhæves.
IMO’s hovedkvarter i London vil i dagens anledning blive oplyst i blåt, og verden over markeres dagen med initiativer, der synliggør den tætte sammenhæng mellem skibsfart, beskyttelse af havet og FN’s verdensmål.
Læs mere om World Maritime Day og årets tema på IMO’s hjemmeside