Hjemmesiden er tilgængelig igen efter en sikkerhedshændelse hos vores leverandør. Vi arbejder fortsat på at genetablere enkelte funktioner.
Danmark er en af kun ti flagstater, der opnår positive vurderinger på samtlige kriterier i opgørelsen. Det betyder, at Danmark lever op til alle internationale standarder, som ICS anvender til at vurdere flagstaternes performance.
Tabellen viser, i hvilket omfang flagstater overholder internationale konventioner, regler og forpligtelser inden for blandt andet sikkerhed, miljø, arbejdsforhold og havnestatskontrol. Derudover indgår blandt andet flådens gennemsnitsalder, ratificering af internationale konventioner og deltagelse i IMO’s arbejde.
Resultatet bekræfter den høje kvalitet i dansk skibsfart og afspejler en vedvarende indsats for sikker og ansvarlig drift af skibe under dansk flag.

