Første dispensation fra havplanen til test af grønne løsninger

09-09-2026

Søfartsstyrelsen har for første gang meddelt midlertidig dispensation fra havplanen. Det giver mulighed for test af grønne løsninger i Roskilde Fjord ved Risø.

Dispensationen skaber de planmæssige rammer for, at Energistyrelsen kan give tilladelse til projekter med vedvarende energi til forskning, udvikling eller test af nye løsninger. 

Der er dog en række vilkår. Det er blandt andet en betingelse, at der ikke må gives tilladelse til projekter, der kan have væsentlig indvirkning på miljøet. Samtidig skal projekterne bidrage til at understøtte og fremskynde mål inden for klima, natur, miljø og biodiversitet. 

Dispensationen gælder frem til 9. september 2029 og kan ikke forlænges. Anlæg og andre installationer, der etableres på baggrund af dispensationen, skal være fjernet, inden dispensationsperioden udløber.

Du kan se dispensationen her og læse om betingelserne.

Kontakt

Søfartsstyrelsen