Ved udstedelse af et kaldesignalsbevis bliver skibet tildelt et kaldesignal og et MMSI-nummer. Hvis skibet har håndholdt VHF-udstyr med DSC-funktion, tildeles det også et håndholdt ID-nummer.
Et kaldesignalsbevis er knyttet til ét skib, og de tildelte identifikationsnumre må derfor alene anvendes i det pågældende skib.
Når Søfartsstyrelsen har behandlet ansøgningen og udstedt kaldesignalsbeviset, vil ejeren af kaldesignalet få besked i e-Boks med kaldesignalsbevis og følgebrev. Hvis du er fritaget for e-Boks, sendes der i stedet en e-mail.
Hvis du er i tvivl om, hvilken type ansøgning du skal vælge, kan du læse mere på vejledningssiden for kaldesignaler eller kontakte os.
