Vores historie

Søfartsstyrelsen blev oprettet i 1988. Fra begyndelsen har vi varetaget opgaver som skibstilsyn og udstedelse af maritime certifikater og beviser. Gennem årene er vores ansvar løbende blevet udvidet og justeret i takt med udviklingen i Det Blå Danmark.

  • 1988: Seks søfartsinstitutioner lægges sammen til Søfartsstyrelsen: Statens Skibstilsyn, Direktoratet for Søfarende, Direktoratet for Søfartsuddannelsen, Skibsregisteret, Velfærdskontoret og Statens Istjeneste. Thorkild Funder blev direktør for den nye styrelse. Danmarks Internationale Skibsregister (DIS) oprettes.
  • 1996: Jørgen Hammer Hansen bliver ny direktør for Søfartsstyrelsen. Funder-udvalget afleverer sin betænkning: "En fremtid for dansk skibsfart".
  • 2000: Lov om Danmarks Internationale Skibsregister revideres, så passagerskibe i udenrigsfart også kan optages.
  • 2001: Alle maritime uddannelser bliver selvejende institutioner. Tonnageskatten indføres.
  • 2003: Søfartsstyrelsen udsender "Søfartspolitisk Vækststrategi", hvor et samlet erhverv giver sine anbefalinger til fremtidens rekruttering og uddannelser.
  • 2006: Handlingsplanen "Danmark som Europas førende søfartsnation" offentliggøres.
  • 2009: Andreas Nordseth overtager posten som direktør for Søfartsstyrelsen.
  • 2011: Farvandsvæsenet nedlægges, og Søfartsstyrelsen overtager størsteparten af opgaverne: Farvandsafmærkning og fyr, sejladsinformation og advarsler til søfarten samt Lodstilsynet.
  • 2012: Vækstplanen for Det Blå Danmark offentliggøres.
  • 2013: Søfartsstyrelsen får nyt domicil på Carl Jacobsens Vej i Valby.
  • 2017: Søfartsstyrelsens hovedkontor flytter til midlertidige lokaler på Fjordvænget 30 i Korsør. 50 medarbejdere flytter med.
  • 2019: Søfartsstyrelsen flytter ind i nyt hovedkontor i Korsør, som er fordelt på tre lokationer. Søfartsstyrelsens hovedadresse bliver på Caspar Brands Plads 9, Korsør. De to øvrige lokationer er hhv. Fjordvænget og Batterivej. På Caspar Brands Plads har styrelsen fået indrettet mødecenter, kantine og cafe for medarbejderne. Søfartsstyrelsens flytning til Korsør er tilendebragt.
  • 2021: Søfartsstyrelsen etablerer DMA Regulatory Future Lab – en ny ramme for godkendelse af innovative maritime løsninger, som udfordrer gældende regulering. Arbejdet sker i tæt samarbejde med rederier, skibsdesignere, klassifikationsselskaber og rådgivere.
  • 2024: Sager vedrørende sejladssikkerhed – herunder farvandsafmærkning og fyr, sejladsinformation, farvandsadvarsler og lodsområdet – ressortoverføres til Beredskabsstyrelsen under Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab.
  • 2025: Brian Adrian Wessel tiltræder som direktør for Søfartsstyrelsen. Styrelsen flytter ud af de midlertidige lokationer på Caspar Brands Plads og Nygade og samles i et nyt hoveddomicil på Batterivej 2 i Korsør. Bygningen er styrelsens tidligere driftscenter, som er ombygget til en moderne kontorarbejdsplads.

Kontakt

Søfartsstyrelsen