Registrering af salg af tankskibe

Artikel 3q

(EU Rådets Forordning 833/2014)

1. Det er forbudt for statsborgere i en medlemsstat, fysiske personer, der er bosiddende i en medlemsstat, og enhver juridisk person, enhed eller organ, der er etableret i Unionen, direkte eller indirekte at sælge eller på anden måde overføre ejerskab af tankskibe til transport af råolie eller olieprodukter, der er opført i bilag XXV, og som henhører under HS-kode ex 8901 20 , uanset om de har oprindelse i Unionen, til fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer i Rusland eller til brug i Rusland.

2. Uanset forbuddet i stk. 1, skal enhver statsborger i en medlemsstat, enhver fysisk person, der er bosiddende i en medlemsstat, og enhver juridisk person, enhed eller organ, der er etableret i Unionen, der sælger til personer, enheder og organer i et andet tredjeland eller på anden måde direkte eller indirekte overfører ejerskab af tankskibe til transport af råolie eller olieprodukter, der er opført i bilag XXV, henhørende under HS-kode ex 8901 20 , uanset om disse produkter har oprindelse i Unionen eller ej:

a)  træffe passende foranstaltninger i forhold til deres art og størrelse til at identificere og vurdere risiciene ved genoverførsel til Rusland eller til brug i Rusland og sikre, at disse risikovurderinger dokumenteres og ajourføres

b)  indføre passende politikker, kontroller og procedurer, der står i et rimeligt forhold til deres art og størrelse, til effektivt at afbøde og styre risikoen for genoverførsel til brug i Rusland.

3. Fysiske og juridiske personer, enheder eller organer, der er omhandlet i stk. 2, og som erhverver tankskibene, skal fremlægge alle de oplysninger, der er nødvendige for at gennemføre de trin, der er omhandlet i stk. 2, litra a).

4. Salg eller en anden ordning, der indebærer overførsel af ejerskab, foretaget af statsborgere i en medlemsstat, fysiske personer, der er bosiddende i en medlemsstat, eller juridiske personer, enheder eller organer, der er etableret i Unionen, til ethvert tredjeland af tankskibe til transport af råolie eller olieprodukter, der er opført i bilag XXV, og som henhører under HS-kode ex 8901 20 , med undtagelse af salg eller anden overførsel af ejerskab forbudt i henhold til stk. 1, meddeles straks de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor ejeren af fartøjet er statsborger, bosiddende eller etableret.

Meddelelsen til den kompetente myndighed skal som minimum indeholde følgende oplysninger: sælgerens og køberens identitet og, hvis det er relevant, sælgerens og køberens stiftelsesdokumenter, herunder aktiebesiddelser og ledelse, fartøjets IMO-skibsidentifikationsnummer og fartøjets kaldesignal.

5. Salg eller en anden ordning, der indebærer overførsel af ejerskab, foretaget af statsborgere i en medlemsstat, fysiske personer, der er bosiddende i en medlemsstat, eller juridiske personer, enheder eller organer, der er etableret i Unionen, til ethvert tredjeland af tankskibe til transport af råolie eller olieprodukter, der er opført i bilag XXV, og som henhører under HS-kode ex 8901 20 , skal omfatte et skriftligt kontraktligt forbud mod enhver form for fartøjets videresalg eller overførsel til fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer i Rusland eller til brug i Rusland.

6. Salget eller en anden ordning som omhandlet i stk. 5 skal også omfatte skriftlige kontraktbestemmelser, hvorved den tredjelandspart, der erhverver fartøjet:

i) forpligter sig til at lade forbuddet i stk. 5 afspejle i ethvert yderligere videresalg eller enhver overførsel, som det måtte foretage, og

ii) forpligter køberen af fartøjet til ved videresalg eller overdragelse at indføje skriftlige kontraktbestemmelser svarende til dem, der kræves i stk. 5 og dette stykke.

7. Den pågældende medlemsstat underretter de øvrige medlemsstater og Kommissionen om alle meddelelser i medfør af stk. 4, senest to uger efter meddelelsen.

 

 

Notifikation

Oplysninger om sælger

Indsæt kun tal

 

Oplysninger om køber

Indsæt kun tal

 

Oplysninger om skibet

Skal udfyldes hvis der notificeres om salg.

Overføres tankskibet til Rusland eller til brug i Rusland? *

Tilmed er der indført passende politikker, kontroller og procedurer, til effektivt at afbøde og styre risikoen for genoverførsel til brug i Rusland. Ovennævnte foranstaltninger, politikker og kontroller og procedurer samt risikovurderinger som ligger til grund for risikovurderingen kan, uden unødig forsinkelse, dokumenteres over for Søfartsstyrelsen ved anmodning.

Tilmed er der indgået skriftlige kontraktbestemmelser, hvorved den tredjelandpart der erhverver fartøjet: i) forpligter sig til at lade forbuddet i stk. 5 afspejle i ethvert yderligere videresalg eller enhver overførsel, som det måtte foretage, og ii) forpligter køberen af fartøjet til ved videresalg eller overdragelse at indføje skriftlige kontraktbestemmelser svarende til dem, der kræves i stk. 5 og dette stykke. Dokumentation, herunder relevante kontrakter deles uden unødig forsinkelse med Søfartsstyrelsen ved anmodning.

Felter med (*) skal udfyldes

 Artikel 3qa

(EU Rådets Forordning 833/2014)

1. Salg eller en anden ordning, der indebærer overførsel af ejerskab, foretaget af en statsborger i en medlemsstat, af en fysisk person, der er bosiddende i en medlemsstat, eller af en juridisk person, en enhed eller et organ, der er etableret i Unionen, til ethvert tredjeland af et LNG-tankskib henhørende under KN-kode ex 8901 20, meddeles straks de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor ejeren af tankskibet er statsborger, bosiddende eller etableret.

Meddelelsen til den kompetente myndighed skal som minimum indeholde følgende oplysninger:

a) sælgerens og køberens identitet

b) hvis det er relevant, sælgerens og køberens stiftelsesdokumenter, herunder aktiebesiddelser og ledelse

c) skibets IMO-skibsidentifikationsnummer, og

d) fartøjets kaldesignal.

2. Den pågældende medlemsstat underretter de øvrige medlemsstater og Kommissionen om alle meddelelser i medfør af stk. 1 senest en uge efter meddelelsen.

3. Rådet gennemgår på grundlag af en vurdering fra Kommissionen af de oplysninger, der er fremlagt i henhold til stk. 1 og 2, senest den 25. oktober 2026, om et forbud som omhandlet i stk. 4-9 bør træde i kraft.

4. Fra den dato, som Rådet har fastsat i henhold til stk. 10, er det forbudt for enhver statsborger i en medlemsstat, enhver fysisk person, der er bosiddende i en medlemsstat, og enhver juridisk person, enhver enhed eller ethvert organ, der er etableret i Unionen, direkte eller indirekte at sælge eller på anden måde overføre ejerskab af tankskibe til transport af flydende naturgas (LNG-tankskibe) henhørende under KN-kode ex 8901 20 til fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer i Rusland eller til brug i Rusland.

5. I overensstemmelse med stk. 4 skal enhver statsborger i en medlemsstat, enhver fysisk person, der er bosiddende i en medlemsstat, og enhver juridisk person, enhver enhed eller ethvert organ, der er etableret i Unionen, og som direkte eller indirekte sælger eller på anden måde overfører ejerskabet af LNG-tankskibe henhørende under KN-kode ex 8901 20 til personer, enheder og organer i tredjelande:

a) tage passende skridt, der står i et rimeligt forhold til deres art og størrelse, til at identificere og vurdere risiciene ved den videre omdirigering til fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer i Rusland eller til brug i Rusland

b) indføre passende politikker, kontroller og procedurer, der står i et rimeligt forhold til deres art og størrelse, til effektivt at afbøde og styre de i litra a) omhandlede risici.

6. Fysiske og juridiske personer, enheder eller organer, der er omhandlet i stk. 5, og som erhverver LNG-tankskibe, skal fremlægge alle de oplysninger, der er nødvendige for at gennemføre de skridt, der er omhandlet i nævnte stykkes litra a).

7. De skridt, der er omhandlet i stk. 5, litra a), skal omfatte alle relevante oplysninger, der er tilgængelige på salgs- eller overførelsestidspunktet.

8. Salg eller en anden ordning, der indebærer overførsel af ejerskab, foretaget af en statsborger i en medlemsstat, af en fysisk person, der er bosiddende i en medlemsstat, eller af en juridisk person, en enhed eller et organ, der er etableret i Unionen, til ethvert tredjeland af LNG-tankskibe henhørende under KN-kode ex 8901 20 skal omfatte et kontraktligt forbud mod enhver form for videresalg eller overførsel af skibet til enhver fysisk eller juridisk person, enhver enhed eller ethvert organ i Rusland eller til brug i Rusland.

9. Det salg eller den anden ordning, der er omhandlet i stk. 8, skal også omfatte skriftlige kontraktbestemmelser, hvorved den tredjelandspart, der erhverver fartøjet:

a) forpligter sig til at lade forbuddet i stk. 8 afspejle i ethvert yderligere videresalg eller enhver overførsel, som den foretager, og

b) forpligter køberen af fartøjet til ved videresalg eller overdragelse at indføje skriftlige kontraktbestemmelser svarende til dem, der kræves i stk. 8 og nærværende stykke.

10. Stk. 4-9 finder anvendelse fra datoen for ikrafttræden af en forordning, der skal vedtages af Rådet efter et fælles forslag fra den højtstående repræsentant og Kommissionen på grundlag af den vurdering, som Kommissionen har foretaget som omhandlet i stk. 3.

Notifikation

Oplysninger om sælger

Indsæt kun tal

 

Oplysninger om køber

Indsæt kun tal

 

Oplysninger om skibet

Skal udfyldes hvis der notificeres om salg.

Overføres tankskibet til Rusland eller til brug i Rusland? *

Tilmed er der indført passende politikker, kontroller og procedurer, til effektivt at afbøde og styre risikoen for genoverførsel til brug i Rusland. Ovennævnte foranstaltninger, politikker og kontroller og procedurer samt risikovurderinger som ligger til grund for risikovurderingen kan, uden unødig forsinkelse, dokumenteres over for Søfartsstyrelsen ved anmodning.

Tilmed er der indgået skriftlige kontraktbestemmelser, hvorved den tredjelandpart der erhverver fartøjet: i) forpligter sig til at lade forbuddet i stk. 8 afspejle i ethvert yderligere videresalg eller enhver overførsel, som det måtte foretage, og ii) forpligter køberen af fartøjet til ved videresalg eller overdragelse at indføje skriftlige kontraktbestemmelser svarende til dem, der kræves i stk. 8. Dokumentation, herunder relevante kontrakter deles uden unødig forsinkelse med Søfartsstyrelsen ved anmodning.

Felter med (*) skal udfyldes

Senest opdateret 24-07-2026

Kontakt

Maritim regulering og jura
Sanktionsteam