Når du ansøger om bunkring eller etablering af bunkringsanlæg, er der flere forhold, som du skal være opmærksom på. Forholdene vedrører sikkerhed, miljø, sikring, arbejdsmiljø og anlægsarbejder og er relevante for ansøgere såvel som for de behandlende myndigheder.
På grund af lokale, geografiske eller anlægsmæssige forskelle er det ikke muligt at udarbejde en egentlig vejledning vedrørende bunkring og etablering af bunkringsanlæg til LNG. Indholdet på denne side skal derfor i højere graf betragtes som en oversigt over gældende regler, relevante myndigheder mv.
Det skal understreges, at der kan være lokale forhold, som nødvendiggør yderligere behandling, som ikke er medtaget i denne oversigt. Derfor kan oversigten kun bruges vejledende, og det anbefales derfor også, at man tidligt i processen går i dialog med de relevante myndigheder.
Relevante myndigheder
I forbindelse med behandlingen af en ansøgning om bunkring af LNG i Danmark skal ansøgeren som udgangspunkt kontakte to myndigheder:
- Søfartsstyrelsen, der tager sig af det, som knytter sig til skibet, herunder bunkring fra andet skib.
- Kommunen, der tager sig af det, som knytter sig til bunkring og faciliteterne på land, herunder eventuelt samarbejde med andre myndigheder.
Ovenstående tegning illustrerer, hvilke forhold Søfartsstyrelsen og kommunen har myndighed over.
Bunkring og etablering af bunkringsanlæg for LNG kan have indflydelse på fx kommunens miljø- eller erhvervspolitik, hvilket kan nødvendiggøre, at der også sker en politisk behandling af sagen. En sådan behandling vil påvirke sagsbehandlingen, behandlingsproceduren og behandlingstiden.
Mellem kommunen og Søfartsstyrelsen skal der ske en koordinering, blandt andet for at skabe ensartethed og sammenhæng fx i forbindelse med bunkring, afskærmning og evakueringsmuligheder på land. Endelig kan der være andre myndigheder, som skal høres og/eller give tilladelse til bunkring. Det kan fx være Beredskabsstyrelsen (sikkerhed og beredskab), Arbejdstilsynet (arbejdssikkerhed) og politiet (terrorvurdering og terrorsikkerhed).
Proces og koordinering
For at lette processen for ansøger bestræber Søfartsstyrelsen og kommunen sig på, at ansøgeren kan bruge disse som en indgang til andre myndigheder. Kommunen har mange myndighedsområder, som skal inddrages, mens Søfartsstyrelsen kan være den første myndighed, der er i kontakt med rederen, når processen vedrørende godkendelse af skibet sættes i gang.
Det kan være en god ide allerede ved sagens start (inden ansøgninger mv. er udarbejdet) at afholde et møde med alle berørte parter, fx reder/værft, gasleverandør, havn, kommune (bl.a. miljø- og beredskabsfolk) og Søfartsstyrelsen. Er det ikke muligt at samle alle parter, bør der som et minimum afholdes et møde mellem kommunen og Søfartsstyrelsen. På et sådant møde aftales den videre proces, rækkefølgen i sagsbehandlingen, koordination og snitflade mellem myndigheder mv. Det kan også være en god ide at diskutere krav til fx risikovurdering og evakueringsplaner for at sikre, at der ikke udarbejdes overlappende analyser. Derudover kan det være en god ide allerede indledningsvis at diskutere, hvad den konkrete ansøgning skal indeholde. På denne måde kan der tidligt i processen skabes det nødvendige grundlag for en endelig godkendelse.
Ansøgningen
Undervejs i behandlingsprocessen kan der opstå ændringer. Det er derfor afgørende, at ændringerne dokumenteres og beskrives på en sådan måde, at grundlaget for en tilladelse er entydigt.
Det materiale, som ansøgningen indeholder, kan dække flere myndigheder. Det anbefales derfor, at krav til indhold, udarbejdelse og godkendelse koordineres i forhold til følgende områder:
- Risikoanalyse
- Passagerophold og færdsel i øvrigt under bunkring
- Evakueringsplan
- Kommunikationsudstyr for operatører på skib og i land