Afmærkning i forbindelse med energianlæg eller anlæg for vedvarende energi (VE-anlæg) retter sig efter IALA's anbefalinger, IALA Recommendation O-139 - Marking of Man-Made Offshore Structures.

Afmærkningen skal altid på forhånd godkendes af Søfartsstyrelsen.

VE-anlæg skal af hensyn til skibsfartens sikkerhed være forsynet med afmærkning og tilladelse udstedes i henhold til bekendtgørelse om farvandsafmærkning i dansk og grønlandsk afmærkningsområde m.v. (afmærkningsbekendtgørelsen). Afmærkningens indretning på et VE-anlæg afhænger af den omgivende skibstrafiks intensitet og risikoens størrelse, der bl.a. afgøres ud fra en konkret sejladsrisikovurdering, der udarbejdes af ansøger og godkendes af Søfartsstyrelsen jf. Søfartsstyrelsen bekendtgørelse om sejladssikkerhed ved entreprenørarbejder og andre aktiviteter mv. i danske farvande. Godkendelse til afmærkning sker i praksis i en løbende dialog mellem ansøger og Søfartsstyrelsen.

Selve afmærkningen består typisk af gultlysende fyr placeret på selve anlæggene suppleret med flydende bøjer, der placeres rundt om anlæggene. Anlæggene er ofte gul-malede ved vandlinjen fx havvindmøllers fundamentsoklen fra vandlinjen og ca. 15 meter op. Der kan desuden suppleres yderligere afmærkning i form af RACON (radio-fyr) og elektronisk AIS-afmærkning. Sidstnævnte benyttes dog i udgangspunktet ikke til afmærkning af vindmølleparker i danske farvande.

Hvis andre VE-anlæg etableres i umiddelbart nærhed, skal disse anlægs afmærkning tilpasses som en helhed efter anvisninger fra Søfartsstyrelsen.

Afmærkningen holdes løbende vedlige så de altid forefindes i god stand og i øvrigt som beskrevet i Søfartsstyrelsens publikation ”Afmærkning af danske farvande” .
Ved større projekter fx havvindmølleparker foregår en del sagsbehandlingen i Søfartsstyrelsen vedrørende afmærkning ofte, inden der foreligger en fyldestgørende ansøgning, hvilket skyldes at der ofte kommer løbende justeringer til projektet. Når ansøgningen er fyldestgørende, herunder den eller de konkrete placering(-er) og udformning af anlægget (-ene) ligger fast, er sagsbehandlingstiden i Søfartsstyrelsen få uger.

For at afgøre afmærkningens omfang for et VE-anlæg skal følgende oplysninger være kendt:

• Position for anlægget anført i WGS84 bredde/længdegrad i decimalminutter med 3 decimaler (ex. 56º 10,189’N – 11º 14,190’E). Ved en havvindmøllepark skal alle møllepositioner samt transformerstation og andre anlæg i tilknytning parken/anlægget være kendte.
• Positioner og områder kan også leveres som shape-filer til GIS-system. Ansøger skal i udgangspunktet selv komme med forslag til afmærkning af anlægget. Fyrkarakteren på havvindmøller skal være Fl(3)Y.10s med lysevne minimum 5 sømil
• Oplysning om eventuel oprettelse af midlertidigt forbuds-/arbejdsområde i forbindelse etablering af anlægget. Positioner for område oplyses sammen med eventuel midlertidig afmærkning heraf. Arbejdsområder afmærkes med gule bøjer med gult krydstopbetegnelse (specialafmærkning) og lys med fyrkarakteren Fl(3)Y.10s og lysevne minimum 2 sømil.
• 
  Oplysning om lanternernes fabrikat og indretning og bøjers fabrikat. Søfartsstyrelsen skal godkende design og indretning, størrelse mv. på flydende bøjer, så de lever op til stabilitetskrav på en given position.

Trafik- og Byggestyrelsen stiller også krav til afmærkning af havvindmøller af hensyn til luftfarten.

Der skal udarbejdes beredskabsplaner for at imødekomme situationer, hvor et forankret eller fortøjet anlæg river sig løs og driver rundt.

Giv straks besked til Værnsfælles Forsvarskommando, Marinestaben (VFK@mil.dk) og Efterretninger for Søfarende (EFS@dma.dk), hvis et forankret eller fortøjet anlæg driver væk fra den udlagte position til fare for sejladsen.

Skal du etablere eller reparere en luftledning, og arbejdet vil kunne påvirke sejladssikkerheden eller hindre den frie sejlads, skal Søfartsstyrelsen tilsvarende vurdere projektet.

EU vedtog den 23. juli 2014 direktivet om rammerne for Maritim Fysisk Planlægning (MSP). Formålet med direktivet er gennem planlægning at fremme bæredygtig økonomisk vækst i de maritime erhverv og en bæredygtig udnyttelse af hav- og kystressourcen specielt med fokus på planlægning af CO2-neutrale energikilder. Det kan for eksempel være havvindmølleparker.

Til en vis grad kan planlægningen til søs sammenlignes med planlægning på land, hvor vi har planloven. MSP skal søge at imødekomme de mange udfordringer og konflikter, der skabes i forbindelse med de tiltagende og mere forskelligartede aktiviteter, der allerede foregår nu og vil opstå i vores farvande i fremtiden.

MSP-direktivet berører en række forskellige statslige myndigheder, hvor Søfartsstyrelsen i oktober 2015 er blevet hovedkoordinator i Danmark. Udvikling af den første havplan vil pågå i de kommende år, og den første plan skal være klar i 2021.

I Danmark planlægges inden for følgende områder:

• bæredygtig udvikling af de havbaserede energikilder
• bæredygtig udvikling af den maritime transport
• bæredygtig udvikling af fiskeri og akvakultur, og
• bevaring, beskyttelse samt forbedring af havmiljøet, herunder robusthed i forhold til klimaændringer.

Til vurdering af sejladssikkerheden i forbindelse med etablering af et mindre energianlæg skal du følge de generelle retningslinjer for entreprenøropgaver til søs.

Nødstop:

Der skal udarbejdes nødprocedurer for nedlukning af elproducerende anlæg i tilfælde af, at et skib kommer på kollisionskurs med anlægget. Værnsfælles Forsvarskommando (Marinestaben) skal have en direkte kontakt til anlæggets driftscenter.

Fundament og vinger:

Søfartsstyrelsen stiller krav til, at fundamenter for havvindmøller konstrueres som kollisionsvenlige, så der sker mindst mulig skade ved en eventuel kollision.

Afstanden mellem havoverfladen og nederste vingespids skal være mindst 20 meter i forhold til HAT (højeste astronomiske tidevand).

Besejling:

Der skelnes mellem besejling i og ved havvindmølleparker i hhv. anlægsfasen og driftsfasen. I anlægsfasen oprettes der et arbejdsområde, hvor al uvedkommende sejlads, fiskeri mv. er forbudt, Som udgangspunkt er der i driftsperioden åben for fri sejlads i havvindmølleparkerne i Danmark. Vær opmærksom på, at dette ikke altid er tilfældet ved andre landes havvindmølleparker.

Analyse af risikoen:

Når der skal opføres havvindmølle- og bølgeenergiparker, er det nødvendigt, at der først bliver lavet en analyse af de sejladssikkerhedsmæssige risici. Det skal koordineres med andre interessenter på søterritoriet og kræver normalt en VVM-redegørelse (Vurdering af Virkning på Miljøet).

Når Søfartsstyrelsen anmoder bygherren om en større sejladsrisikovurdering, skal den udføres ud fra den vejledning, som FN's internationale søfartsorganisation (IMO) har udgivet.

Det er som udgangspunkt nødvendigt at lave en særskilt analyse for henholdsvis anlægs- og driftsfasen.